Interessen for klimaspørgsmål og bæredygtig investering er støt stigende. Men hvordan begyndte det hele? Vi har samlet en række af de vigtigste milepæle i den bæredygtig udviklingshistorie.
Historisk set har udviklingen inden for bæredygtig investering været revet af idealistiske organisationer, pensionsselskaber og religiøse bevægelser. Størstedelen af den bæredygtige kapital kommer stadig fra institutionelle aktører - men andelen der kommer fra private er i kraftig væst.
Interessen for klimaspørgsmål og bæredygtig investering er støt stigende. Men hvordan begyndte det hele? Vi har samlet en række af de vigtigste milepæle i den bæredygtig udviklingshistorie.
Historisk set har udviklingen inden for bæredygtig investering været revet af idealistiske organisationer, pensionsselskaber og religiøse bevægelser. Størstedelen af den bæredygtige kapital kommer stadig fra institutionelle aktører - men andelen der kommer fra private er i kraftig væst.
1972 FN's første miljøkonference
Den første konference om mennesker og miljø i FN-regi (UN Conference on the Human Environment) fandt sted i Stockholm med deltagere fra 113 lande. Mottoet lød: "Only One Earth".
"Stockholmsdeklarationen" sammenkoblede miljø og udvikling og omfattede 26 principper - herunder landenes fælles ansvar for, at nationale aktiviteter ikke har negative konsekvenser for andres landes miljø.
1987 Brundtlandrapporten
Rapporten Vores fælles fremtid (Our Common Future) udkom i 1987 og blev skrevet af FN's Verdenskommission for miljø og udvikling under ledelse af den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland.
Det er denne rapport, der er årsag til, at begrebet "bæredygtig udvikling" bliver globalt udbredt. Bæredygtig udvikling beskrives som en udvikling, der "tilgodeser de nuværende generationers behov, uden at det sker på bekostning af kommende generationers muligheder for at få deres egne behov dækket." Læs Brundtlandrapporten her.
1992 FN's miljøkonference Earth Summit (Rio-konferencen om bæredygtig udvikling)
Klimakonventionen och handlingsplanen Agenda 21 for bæredygtig udvikling vedtages ved konferencen i Rio de Janeiro, Brasilien.
1997 Kyoto-protokollen
Ved et møde i Kyoto, Japan, blev 191 lande foruden EU enige om at mindske udslippet af drivhusgasser. De industrialiserede lande forpligtede sig til at mindske aftrykket med ca. fem procent i gennemsnit før 2008-2012 (sammenlignet med udledningsniveauet i 1990). Senere blev deadline i protokollen forlænget til 2020.
1998 Tobak ud af SKAGENs porteføljer
SKAGEN ekskluderer selskaber, som har en stor del af deres indtjening fra tobak.
2000 Millennium-erklæringen
FN's generalforsamling vedtog otte målbare mål om at forbedre livet for verdens fattigste. Det indebærer, at flere mennesker skal kunne spise sig mætte, gå i skole og have adgang til rent vand. Målene skulle opfyldes senest i 2015.
2002 SKAGEN indfører den første bæredygtigheds-policy
SKAGENs første bæredygtigheds-policy bygger på to grundsten:
1. Vores fonde skal følge internationale love og konventioner.
2. Vi skal vurdere risici og muligheder og udelukke visse brancher, produkter og sektorer (fx tobak).
2005 PRI tager form
Den uafhængige FN-støttede organisation PRI (principper for ansvarlig investering) lanceres. PRI fremmer investering under hensyn til miljø-, samfunds- og selskabsledelsesaspekter i investeringerne som en måde at generere bedre afkast og håndtere risici.
Conference of the Parties (COP) er et årligt møde mellem de lande, der har underskrevet FN's klimakonvention for at stabilisere udledningen af drivhusgasser. Ved den 15. sammenkomst, som fandt sted i København, forpligtede de vestlige lande sig tli at arbejde for 100 milliarder dollars-målet: Fra og med 2020 skal 100 mia. dollar per år gå til udviklingslandenes tilpasning til klimaforandringerne og til at afbøde de negative effekter af disse. Læs mere om COP15 her.
2012 Rio+20
Tyve år efter Rio-konferencen afholdes Rio+20. Her fastlagde man nye mål, der skulle erstatte de otte millennium-mål, der skulle nåes i 2015.
SKAGEN underskriver PRI
SKAGEN underskriver de FN-støttede principper for ansvarlig investering, PRI. De seks principper er siden da blevet grundlæggende for arbejdet med bæredygtighed i SKAGENs fonde:
Tag hensyn til miljø-, samfunds- og selskabsledelsesaspekter i investeringsanalyser og beslutningsprocesser.
Vær en aktiv ejer og inkluder bæredygtighedsfaktorer i ejerpolicy og processer.
Efterstræb, at porteføljeselskaberne giver en åben og tilstrækkelig rapportering i bæredygtighedsspørgsmål.
Arbejd for, at PRI accepteres og implementeres af andre investorer og aktører i finansindustrien.
Samarbejd med andre aktører for at indarbejde PRI-målene.
Rapporter årligt og vis, hvordan arbejdet med disse ansvarsområder udvikler sig.
Ved FN's klimakonference i Paris blev verdens lande enige om, at temperaturstigningen globalt skal holdes under to rader - og helst under 1,5 grader. Koncerencen fungerede også som et 11. møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP11)
SKAGEN bliver en del af Storebrand Asset Management i 2017. Den nye koncernfælles bæredygtigheds-policy kombinerer Storebrands og SKAGENs styrker inden for bæredygtig investering og aktivt ejerskab.
2018 EU-Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering
Handlingsplanens overordnede mål er at omstille det finansielle flow i en mere bæredygtig retning. Det forventes at lede tli nye forordninger:
Øget krav om transparens blandt investorer og rådgivere, der skal oplyse om, hvordan bæredygtighed integreres i investeringsbeslutninger og investeringsrådgivning.
To nye kategorier af klimaindekser: Ét med virksomheder, der planlægger at reducere deres emissioner, og et med virksomheder, hvis arbejde bidrager til at nå Paris-aftalens mål.
En fælles EU-taxonomi til at klassificere, hvilket virksomheder, som kan anskues som værende miljømæssigt bæredygtige. Når det gælder klimarelaterede udledninger, kan det handle om at klassificere, hvordan en økonomisk virksomhed - inden for alt fra energiproduktion og transport til skovarbejde og produktion af byggematerialer - står i relation til Paris-aftalen.
2019-2030 Globale mål
FN's medlemslande har forpligtet sig under "Agenda 2030", hvor de 17 verdensmål (SDG - Sustainable Development Goals) indgår.
Målene centrerer sig om fire punkter frem mod 2030:
Afskaffe ekstrem fattigdom
Mindske global ulighed og uretfærdighed
Fremme fred och retfærdighed
Løse klimakrisen
2019 Policy mod skovrydning
Før 2025 skal Storebrand og SKAGEN gennem dialog og aktivt ejerskab nå målet om ikke at investere i selskaber, som bidrager til skovrydning.
Fra 2020 vil alle investeringer årligt blive vurderet med hensyn til risiko for skovrydning. Det gælder fx selskaber, som fremstiller, handler med eller finansierer virksomheder, der bidrager til skovrydning - inklusiv produktion af palmeolie, soja, træ og kvægbrug, der fører til skovrydning.
