Gå til hovedindhold

Innholdet på denne siden er markedsføring

2 min læsetid

Fælles koncernpolitik for bæredygtige investeringer

18. januar 2019

Den 1. januar 2019 fik Storebrand Asset Management Group en fælles koncernpolitik for bæredygtige investeringer. Alle koncernens kunder kan være sikre på, at deres midler er investeret i overensstemmelse med koncernens krav til bæredygtige investeringer, både når det gælder eksklusioner og aktivt ejerskab.

Den reviderede koncernpolitik kombinerer både Storebrand og SKAGENs styrker. Storebrand har mere end 20 års erfaring inden for bæredygtighedsanalyse, integration og eksklusion af virksomheder i investeringsporteføljerne. SKAGEN har lang og god erfaring med aktivt ejerskab via stemmeafgivelse på generalforsamlinger og i direkte dialog med virksomhedernes ledelse og bestyrelse.

Den vigtigste ændring i implementeringen af en fælles bæredygtighedspolitik er, at vi styrker vores arbejde inden for aktivt ejerskab yderligere. Kombinationen af Storebrand og SKAGENs styrker inden for bæredygtig investeringer og aktivt ejerskab, giver koncernen adgang til et større antal bæredygtighedsspecialister og styrker kapaciteten til at arbejde med aktivt ejerskab endnu mere. Dette giver os en stærkere stemme i dialogen med virksomhederne i vores porteføljer.

Ud over en liste af virksomheder, som vi ekskluderer fra vores investeringsunivers, har vi oprettet en separat observationsliste. Denne liste kommer ud over "Storebrand-koncernens standard for bæredygtige investeringer" - Storebrand Standarden, som beskriver udelukkelseskriterierne i vores investeringsunivers.

Det vigtigste ved observationslisten er, at vi bevarer eksisterende ejerskabsinteresser, mens vi aktivt arbejder for at opnå en reel ændring i virksomhederne. Der er købsbegrænsninger på virksomhederne på denne liste, og involverede porteføljeforvaltere og teamet af bæredygtighedsspecialister vil lægge et øget pres på virksomhederne for at opnå konkrete forbedringer.

Storebrand Asset Management Group mener, at de virksomheder, der implementerer bæredygtighed i deres forretningsstrategi, er de langsigtede finansielle vindere - og de bedste virksomheder at investere i. Vi mener, at det er investeringer i sådanne virksomheder, der kan give det bedste risikojusterede afkast til kunderne uden at ødelægge kommende generationers fremtid.

Læs mere om vores nye bæredygtighedspolitik.

Bæredygtighed

Hvad betyder det amerikanske valg for bæredygtige investeringer?

Det amerikanske presidentvalget er rett rundt hjørnet, og utfallet kan få betydelige konsekvenser ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Bæredygtighed

Bæredygtighedsrapport 2023: Investeringer for økonomisk gevinst og bæredygtighed

Selv om vi ikke hevder å kunne sette en stopper for klimaendringene, kan vi med sikkerhet si at når ...

SFDR: Hvad er det, og hvordan kommer det til at påvirke mig som kunde?

Du har måske allerede hørt om SFDR, den nye bæredygtighedslovgivning for finans, som EU er i færd ...

Sådan engagerer vi os i bæredygtige selskabsspørgsmål

En vigtig del af arbejdet som aktiv forvalter er at kigge selskaberne efter i sømmene og 'nudge' ...

keyboard_arrow_up