Gå til hovedindhold

Innholdet på denne siden er markedsføring

3 min læsetid

SKAGENs moderselskab går til kamp mod skovrydning

”Vi ser med dyb alvor på de skovbrande og skovrydninger, der hærger i Amazonas. I denne situation er finansverdenen vigtigere end nogensinde,” lyder det fra Jan Erik Saugestad, adm. direktør i Storebrand Asset Management.

Storebrand, der overtog ejerskabet af SKAGEN Fondene for to år siden, præsenterer nemlig nu en klar policy i kampen mod skovrydning. I juli i år blev der ryddet tre gange så stort et areal af verdens største regnskov sammenlignet med året før. Derfor er det vigtigt, at finanssektoren er sig sit ansvar voksent.

”Storebrand har længe arbejdet mod skovrydning, men nu optrapper vi arbejdet med aktivt ejerskab. Storebrand skal bidrage til at standse skovrydningen ved at være en aktiv ejer og investor,” fortsætter Jan Erik Saugestad.

Storebrandstandarden

Alle Storebrands fonde følger Storebrandstandarden – en række ambitiøse mål for bæredygtighed med fokus på bl.a. menneskerettigheder, miljø, korruption, kontroversielle våben og tobak. Som datterselskab følger SKAGEN Fondene som minimum samme standard.

Det er de færreste virksomheder, der har en selvstændig policy for skovrydning, men håbet med tiltaget er, at Storebrand kan inspirere flere til at følge trop. Storebrand er en pioner inden for bæredygtig investering og har flere gange tidligere taget store skridt for en mere bæredygtig verden. Således var selskabet blandt de første til at droppe alle investeringer i palmeolie i 2013, men nu har Storebrand entreret denne sektor igen med et mere aktivt ejeskabsfokus for at påvirke palmeolieproducenterne til at drive bæredygtig forretning.

Ambitiøse målsætninger

Blandt målsætningerne i Storebrands skovrydnings-policy er de vigtigste:

Inden 2025 skal Storebrand og datterselskaberne gennem dialog og aktivt ejerskab nå målet om ikke at være investeret i selskaber, som bidrager til skovrydning.

Fra og med 2020 skal alle Storebrands og datterselskabers investeringer årligt vurderes med risikoen for skovrydning for øje. Det gælder fx selskaber, der producerer, handler eller finansierer virksomhed, der bidrager til skovrydning. Herunder produktion af palmeolie, soja, tømmer og kvægdrift, der medfører skovrydning. Storebrand forpligter sig til at rapportere om udviklingen.

Storebrand vil påvirke selskaberne og løfte standarden: ”Vi vil bruge vores ejerposition til at påvirke højrisiko-selskaber. Flere virksomheder har en praksis og en policy, der ikke er tilstrækkelig ambitiøs. Vi påvirker gennem dialog og stemmeafgivning,” lyder det i policyen.

Storebrand vil arbejde på et nordisk samarbejde mellem finansaktører, der skal fremme standarderne for måling og rapportering af skovrydningsrisiko i de selskaber, der investeres i.

Læs mere om Storebrandstandarden her.

Bæredygtighed

Hvad betyder det amerikanske valg for bæredygtige investeringer?

Det amerikanske presidentvalget er rett rundt hjørnet, og utfallet kan få betydelige konsekvenser ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Bæredygtighed

Bæredygtighedsrapport 2023: Investeringer for økonomisk gevinst og bæredygtighed

Selv om vi ikke hevder å kunne sette en stopper for klimaendringene, kan vi med sikkerhet si at når ...

SFDR: Hvad er det, og hvordan kommer det til at påvirke mig som kunde?

Du har måske allerede hørt om SFDR, den nye bæredygtighedslovgivning for finans, som EU er i færd ...

Sådan engagerer vi os i bæredygtige selskabsspørgsmål

En vigtig del af arbejdet som aktiv forvalter er at kigge selskaberne efter i sømmene og 'nudge' ...

keyboard_arrow_up