Gå til hovedindhold

Innholdet på denne siden er markedsføring

2 min læsetid

Jagten på en sikker havn efter Brexit

Markedet bryder sig ikke om usikkerhed, hvilket de kommende forhandlinger mellem Storbritannien og EU vil byde på i overflod. Vi står desuden overfor en række skæbnesvangre regeringsvalg i flere europæiske lande, ligesom valget mellem Trump og Clinton uden tvivl vil bidrage til uroen. Hvis den politiske risiko optrappes på de udviklede markeder i løbet af sommeren, giver det så mening at kigge mod mere eksotiske kyster for at finde roligt farvand?

Behersket reaktion på Brexit

I de seneste fem år er investorerne ellers flygtet fra de nye markeder, hvor særligt BRIK-landene har kæmpet med gæld, politisk uro, korruption og faldende råvarepriser. Derfor har det også været interessant at følge udviklingen i disse markeder den seneste uge. Der har børserne ind til videre reageret behersket, og uden den samme panikstemning som i Europa. Det ser ud til at risikoen for et Brexit allerede var indregnet i prisfastsættelserne, ligesom eksponering i flere af markederne er minimal over for Storbritannien. Dermed fortsætter den positive trend, hvor indekset for de nye markeder år til dato har klaret sig markant bedre end de udviklede markeder.

Muligheder i de nye markeder

Usikkerheden i de nye markeder er dog ikke ovre endnu. Derfor vil det være farligt at kalde de nye markeder for den nye sikre havn. Et af lyspunkterne ved det britiske nej kan være, at FED udskyder sin planlagte renteforhøjelse, indtil støvet lægger sig i Europa. Det kan betyde yderlig medvind for selskaberne i de nye markeder. Og med en historisk lav prisfastsættelse og en forventet vækst på 4,6 procent i 2017, er der uden tvivl gode muligheder for den langsigtede investor i de nye markeder. Men det kræver, at du er selektiv og går efter sunde kvalitetsselskaber med fokus på indtjeningsevnen.

Ovenstående er publiceret i Jyllands Posten Investor som morgenkommentar den 30. juni.

Brexit

Godt forberedt til Brexit

Imens det britiske parlament fortsat er præget af kaotiske tilstande, og Brexit er blevet udsat, er ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Brexit

Theresa May gav en forsmag på Brexit

Da den britiske premiereminister Theresa May holdt sin tale "Global Britain" i forrige uge, ...

Brexit og vores aktiefonde

Det har været et krævende første halvår i de globale finansmarkeder.

Moderate kursfald efter Brexit

Det britiske nej skaber lige nu store overskrifter verden over. Panikstemningen matcher dog ikke ...

keyboard_arrow_up